En meget personlig og autentisk hvidvin, hvis druer kommer fra stejle kalkholdige skråninger i den bjergrigeste del af Orb-dalen, 40 km nord for Beziers i Languedoc-området. Et særdeles varmt område, som umiddelbart ikke skulle være oplagt til fremstilling af god hvidvin. Men vinmarkernes beliggenhed i 400-600 meters højde med kølige nætter sikrer en vin med næsten uimodståelig friskhed, længde og balance. En vin med elegante noter af citrus og hvide blomster. Smagen er frugtig, fyldig og ren med markant mineralitet og delikat syrefriskhed i den lange eftersmag. En hvidvin, der uden problemer vil kunne gemmes 6-8 år. Dekanter evt. for at få det fulde ud bytte.