Vaucluse og området omkring den storslåede bjergkam Les Dentelles des de Montmirail har optrådt gentagne gange i disse spalter, men i august 2009 prøvede vi for første gang at vandre rundt mellem udsigterne og vinmarkerne.
Tekst og foto: Bente Colberg, Lene Wårsøe Eriksen, Henrik knudsen og Søren Milholt
Download artiklen som pdf-fil ved at klikke på linket nederst i artiklen.
Vores udgangspunkt var den vel-dokumenterede tese, at det bed-ste middel til eliminering af de værste effekter ved indtagelse af mad og væsker, in casu rustik fransk mad og lokale vine, er vedvarende og let strabadse-rende motion. Så på med vandrestøvler og rygsæk og på opdagelse hos vinbønder på Dentellernes skråninger.
Vinbyen Gigondas
Vi valgte den meget smukke og velbevarede middelalderlandsby Gigondas som base for 48 timers aktivitet. Den kendte vinby har små tusinde indbyggere, og de fleste er beskæftiget i vinproduktionen. Halvdelen af kommunens areal er dækket af vinmarker, og det meste af resten er småskov og krat. Vinmarkerne ligger som små parceller op ad de vestvendte skråninger på Dentelles de Montmirail (kniplingsbjergene), de højest beliggende op til 450-500 meter over havet.
Den lille bys omdrejningspunkt er tor-vet med et par restauranter, et par butik-ker, blandt dem den blandede landhandel (L`Epicerie), som man finder i de fleste små landsbyer. Og så er der Caveau du Gigondas, en sjældenhed man kunne ønske sig indført ved lov i andre vinbyer, hvor man oftest er nødsaget til at tage turen rundt til produ-centerne for at smage, før man køber.
I Caveau du Gigondas kan man smage en meget stor del af vinene fra kommunens kooperativ og fra omkring 65 private pro-ducenter og dermed ruste sig optimalt til senere besøg og indkøb hos de producenter, hvis vine man synes specielt godt om. Man får meget vin her for €10-15 per flaske, og priserne er stort set de samme, som hos producenterne selv. Der er åbent dagligt mellem klokken 10 og 12 og igen mellem 14 og 18.30.
Vandring og Vin
Les Dentelles de Montmirail er et eldo-rado for vandrere. Området byder på adskillige afmærkede ruter i fantastisk natur mel-lem vinmarker, hedelignende områder med lavendler, rosmarin og timian og hele tiden med storslåede udsigter mod de savtakkede Denteller eller mod Mont Ventoux mod øst. Du kan starte fra sydsiden af Dentellerne fra vejen mellem Beaumes-de-Venise og Suzette (D90) og fra Séguret eller Gigondas på vestsiden.
Vi startede i øst fra Gigondassiden - fra Les Florets (man kan også køre op til parkeringspladsen ved Col du Cayron omkring 800 meter længere oppe fra Les Florets). Turen gik først til Lafare, let vandring, mest nedad, små seks kilometer og lidt over halvanden time. Et enkelt stop blev gjort omkring halvvejs i Cassan for at smage de glimrende Gigondas og fremragende røde Beaumes de Venise, der produceres hos Domaine de Cas-san. Deres vine forhandles i Danmark bl.a. af Slagelse Vinkompgni www.slagelsevin-kompagni.dk.
Efter vinbesøg hos Martinelle og frokost i Lafare, se nedenfor, gik det videre mod nord omkring fire kilometer (opad) til Suzette. Så halvanden kilometers penge mod nordvest via Chateau Redortier. Her regerer Sabine de Menthon, som også er borgmester i Suzette. Redortiers vine forhandles i Danmark bl.a. af Vinimportøren www.vinimportoren.dk. Derefter de sidste fire kilometer tilbage til Les Florets. En tur på omkring 15-16 kilometer og fire til fem timer – uden for mange svinkeærinder. Med to vinbesøg og en frokost bør du regne med seks-syv timer.
Bjergklatring
Umiddelbart efter Cassan går det først op ad asfaltvejen og så nedad og rundt i et par enorme sving. En kilometers penge efter Cassan kommer du til et næsten 90 graders sving, en lille parkeringsplads og en lille sti til højre. Har du tid og energi, kan vi anbe-fale en tur op ad den – op langs en lille fos, nærmest ét langt vandfald (uden så meget vand i august 2009). En lille prøve på egne evner udi kunsten at gå stejlt opad og det at forcere rimeligt enkle klipper. Et pænt stykke oppe skal du benytte et fastgjort reb for at komme rundt om et klippeudhæng og op til et vidunderligt lille bassin og en sval forfriskende minidukkert.
Sydafrikansk frokost.
Lafare ligger på vej D90 syv kilometer nord for Beames-de-Venise. Landsbyens eneste restaurant og hotel hedder Le Grand Jardin og ejes af Rosemary og Philip Bonnin. Philip er 72 år gammel, født på Mauritius af franske forældre. Flyttede til Sydafrika som ung mand, blev gift med Rosemary og sammen flyttede de til Frankrig for 14 år siden. De købte det lille forfaldne sted i Lafare og byggede det hele op fra bunden.
Rosemary står for de kulinariske deli-katesser. Philip tager sig af hotelgæsterne og de otte værelser, hvert med egen lille have og smukke udsigter over vinmarkerne mod Dentellerne, og så hygger han om de spisende gæster i restauranten med stor og næsten grov humor på flere sprog. Her har gæsten absolut ikke altid ret. Snarere tværtimod. Forvent at blive korrekset, hvis du ”kloger” dig på et område, hvor Monsieur synes, at han ved bedre. Vi sad på den lille idylliske terrasse og nød frokostmenuen. To retter for €16 og tre retter for €22. Først et par gedigne skiver skinke fra Bayonne sammen med en perfekt moden, lækker sødmefuld og saftig melon fra Cavaillon lidt længere mod syd i Luberon. Så en kæmpe lammeskank, hvor det lækre møre kød for-melig smøg sig af benet, bare man næsten kiggede på det. Til sidst en skål med friskost pyntet med friske jordbær og overhældt med en liflig jordbærpuré.
En flaske solid lokal rosé med 14% alko-hol koster €16, og har du lyst til at smage noget fra den øverste ende af områdets rosé-skala, så snup en flaske Vacqueyras rosé fra Domaine la Monardière til €26. En super oplevelse, et ovenud hyggeligt sted, et supert værtspar –alt i alt nok den bed-ste værdi for pengene vi fik på hele turen. Info om stedet og værelsespriser på www. legrandjardin.biz
La Roque-Alric
Fra Lafare kan du lave en lille afstik-ker på små to kilometer til La Roque-Alric. Departementet Vaucluse’s mindste kom-mune med kun cirka 54 indbyggere og egen borgmester, Francis Jullien. På afstand ligner byen noget fra et julekrybbespil. Højtbeliggende på et bjerg med en kirke på toppen og med en voldsom truende klippevæg som bagtæppe. Bevæg dig op til kirken (nærmest bygget ind i klippen) ad de stejle og snævre brostensbelagte gyder omgivet af okkerfar-vede huse. Herfra er der en fantastisk udsigt over mod Dentellerne og ned i dalen. Her er ingen butikker. Kun en enkelt kunsthånd-værker. Stilheden er næsten larmende.
Suzette
Suzette (130 indbyggere og 410 meter over havet) er en af de mindst kendte lands-byer i den små 12 kilometer lange bjergkæde Les Dentelles-de-Montmirail. Det er først og fremmest de berømte vinlandsbyer mod vest, Seguret, Sablet og Gigondas og Beau-mes de Venise mod syd, der trækker turister. Det er synd.
Vejen D90 til den lille by Suzette er imponerende. Uanset om du kommer fra Malaucène i øst eller fra Beaumes-de-Venise og Lafare, henholdsvis fire og tre kilome-ter mod syd. Fra Malaucène kører du op igennem et forrygende landskab, hvor den ene mere spektakulære udsigt afløser den anden. I forgrunden skove med kæmpe pinjetræer, alléer med cypresser, vinmarker, oliven- og abrikostræer. Bagude mod nord-øst troner det majestætiske skaldede, hvide bjerg Mont Ventoux med det karakteristiske observationstårn. Mod vest de fint cisele-rede Dentelles de Montmirail kulminerende med det højeste punkt, Saint-Amandklippen (734 moh).
Kør eller gå helt op til Suzette. Både navnet på bjergtoppen og landsbyen. Og du bliver modtaget med det usædvanlige skilt: ”Bienvenue à Suzette, respectez son calme” (Velkommen til Suzette, respekter roen). I denne magiske kulisse falder det dog en helt naturligt. Sæt bilen og gå ind i det gamle ”mairie” (borgmesterkontor), nu omdannet til restaurant ”Les Coquelicots” med ter-rasse. Nyd den fantastiske stilhed, udsigten og den rene luft og tag et glas af den lokale dessertvin, Muscat de Beaumes de Venise. Det er balsam for sjælen.
L´oustalet
Gigondas kan ud over Les Florêts prale af yderligere to glimrende restauranter. Le Caveau des Gourmets ligger på torvet, lige overfor og ned ad trappen med uden-dørs servering i sommerhalvåret– se REJS 07/2009. På selve torvet, under de store pla-tantræer og nabo til Caveau du Gigondas, ligger Restaurant l’Oustalet - tidligere ejet af det store vinfirma Gabriel Meffre og den gang eksponent for det gode gedigne fran-ske landkøkken.
Siden 2004 har Cyril Glemot haft ansva-ret for driften og køkkenet, som er hans speciale. Nu er det ”finere fransk madlavning”, der dominerer. Små dimser og dutter og mange forskellige smagsindtryk. Cyril Glemot anbefaler beredvilligt alle sine egne præferencer som ristet eller fersk foie gras med ananaschutney og Beaumes de Venise, skovdue med Syrah-druer, perlehøne med svamperisotto, grillet daurade (bars) eller tunskiver, rullet i karry og så hurtigt vendt på panden. –
Vinkortet er stort og flot med et bredt udvalg af lokalt guf, også i gamle årgange, og også med franske og internationale lækkerier i den dyre ende, primært fra Spanien, Italien, Bordeaux og Bourgogne – vi er vel i Frankrig!
Beliggenheden og stemningen på torvet er uforlignelig, så det falder ikke vanskeligt at bære over med både de noget høje priser for alt ”det fine” og med den noget selv-højtidelige og stive servering og betjening. L´Oustalet holder åbent i perioden april til september. Menuer og information på www. restaurant-oustalet.fr
Familien Bernard
Vi indlogerede os på Les Florêts, halvan-den kilometer op mod Dentellerne (følg skil-tene fra Gigondas). Les Florêts er både hotel og restaurant og, som vingården Domaine la Garrigue (se nedenfor), ejet af brødrene Pierre og Maxime Bernard. Maxime står for vingården en kilometers penge nede ad de flade skråninger lidt øst for Gigondas mod Vacqueyras. Pierre stod tidligere for hotel og restaurant, men nu drives den del af for-retningen af søn Thierry og dennes hustru Dominique.
Der er hyggeligt indrettede værelser, både i hovedbygningen og i det nye anneks lige ovenfor. Her ligger også Les Florêts splin-ternye swimmingpool. Om man foretræk-ker det ene eller det andet, er et spørgsmål om smag og behag. Værelserne i annekset er i stueplan og har en lille veranda, mens værelserne i hovedbygningen alle ligger på 1. sal.
Mad og Vin
Vi nød middagen på Les Florêts store, pragtfulde terrasse, hvor man sidder under et tag af vinløv med let cikadesang i ørerne og direkte kig til en af dalens bjergsider og vinstokkene, der står så ranke som tin-soldater op ad skråningerne. Dentellernes savtakker skimtes mellem de mange store skyggegivende og yderst fornuftigt place-rede kastanje- og platantræer. Maden er god, solid og velsmagende uden at være pran-gende. Betjeningen er udsøgt. Kompetent, imødekommende og super-effektiv. Menu-erne varierer fra €28 til €44 og alle med mindst fire retter inklusive det store oste-bord med 30 forskellige oste. Ikke underligt, at alle pladser denne senaugust-aften stort set var besat. Tilsyneladende af stamgæster.
Alle familiens vine er naturligvis at finde på det store og velassorterede vinkort. Vi smagte os igennem alle Garrigues fremra-gende Vacqueyras-vine. For en dansker er priserne næsten latterligt lave. Rosé fra 2008 til €19,50 per flaske, den hvide fra 2008 til €22 – og den traditionelle røde Vacqueyras og specialcuvéen l'Hostellerie til henholds-vis €22 og
€25, begge i årgang 2007, af eks-perter anset som en af den sydlige Rhône-dals måske bedste årgange nogensinde.
Hotel og restaurant holder lukket i januar og februar. Priser på værelser, menuer fra restauranten og smukke billeder på www. hotel-lesflorets.com
Vacqueyras
Domaine la Garrigue har 83 hektar vinmarker. Der laves Gigondas, men mest kendt er deres Vacqueyras vine. Flagskibet er Vacqueyras Cuvée de l'Hostellerie lavet på 75% Grenache og 25% Syrah. Fyldig, massiv, muskuløs, mørk med tæt purpurrød farve og en kraftig duft af peber nærmest overfalder smagsløgene. Vacqueyras når det er bedst.