rahibe porno porno seyret
Vinfest på provencalsk

DER SPARES IKKE PÅ NOGET, NÅR VINEN FLYDER I VACQUEYRAS, MIDT I TREKANTEN ORANGE, VAISON LA ROMAINE OG CARPENTRAS. BYEN ER EN AF DE TRE GRAND CRU-VINBYER I VAUCLUSE – DE ANDRE ER CHATEAUNEUF DU PAPE OG GIGONDAS.

TEKST OG FOTO: SØREN MILHOLT

Byen ligger midt i vinmarkerne, der strækker sig op af skråningerne mod den savtakkede bjergkæde, Dentelles des Montmirail, der knejser hvid og strunk i det strålende solskin – i sig selv et besøg og en klatretur værd. Vacqueyras er en gammel by med levn helt tilbage fra romertiden.

Den har cirka 1.000 indbyggere, og den lille, cirkulære by er stadig omgivet af gamle volde, grupperet omkring kirken fra det 12. århundrede.

Liv med vin
Badet i lyset kigger byen lige op i solen, fontænerne risler, og de smukke gamle huse stirrer en i møde med deres flotte facader, gamle udskårne døre, umbrafarvede mosaik i tegltagene og de allestedsnærværende blomsterkrukker i alskens farver og afskygninger. En labyrint af små stræder og gyder leder op til pladsen med resterne af det gamle slot, kirken og det typiske provencalske klokketårn. En af slotsruinens kældre huser i dag det lokale caveau – stedet, hvor man kan smage flere af kommunens vinprodukter. Vacqueyras var hjemsted for en berømt middelaldertroubadour kaldet Raimbaud. Han blev født i byen omkring år 1155. Han døde i 1207, men nåede at begå en større samling episke digte. Kvaliteten kan der åbenbart ikke stilles spørgsmålstegn ved, for folk taler stadig om ham 900 år efter. Det lokale vinkooperativ ”Cave des Vignerons Le Troubadour” er opkaldt efter ham. Vinen og vinproduktionen er den altoverskyggende hovedkerne i Vacqueyras’ dagligdag, men Vacqueyras er ”stor” nok til ikke at blive overmandet af vinen og caveaux’erne og al det vinrelaterede hurlumhej.

Landsbyen har bevaret sit lokale præg. Det er en levende by: Der er både en bager, en slagter og et par caféer, og vinturismen er blot en del af den daglige gænge. Der er ca. 175 vinbønder i kommunen – 130 af dem leverer vin til det lokale kooperativ, mens 45 optræder som selvstændige og selv vinificerer og sælger fra deres ejendomme.

Der dyrkes i alt ca. 1.700 hektar vin fordelt med 96 % rød, 3 % rosé og 1 % hvid. Den totale produktion er omregnet til flasker ca. fem-seks millioner årligt, så ingen behøver føle tørst under besøget.

Den store vinfest
Hvert år den 14. juli på Bastilledagen, Frankrigs nationaldag, afholdes ”Fête des Vins” – en kæmpe vinfest i Vacqueyras. De indledende manøvrer foretages allerede den 13. juli, men det store slag står dagen efter. Allerede kl. 10 om formiddagen åbner i alt 15-20 boder, strategisk placeret rundt omkring i de små stræder og gyder. Hver bod er bemandet med trefire velvillige udskænkere og en fem-seks forskellige vine fra områdets producenter.

Man får adgang til det vinøse paradis ved at investere i et ”smageglas” til den fyrstelige sum af tre euro (cirka 20 kroner). Med glas i hånd er det så tid til en mindre opdagelsesrejse i vin-labyrinten. Hver bod sit skilt, så man ved, hvad man går ind til, når glasset rækkes frem. Det kræver sin mand at nå hele vejen rundt, men det er tilladt at bruge de allestedsnærværende spyttebakker. Det primære formål er at smage på vinene, men udskænkerne svarer selvfølgelig også meget gerne på tekniske spørgsmål vedrørende vinene, og har man lyst til at købe en kasse eller to, kan det let lade sig gøre.

Ved 11-tiden er der officiel ceremoni på kirkepladsen øverst i byen. Det lokale vinbroderskab i rober og behængt med pynt, kæder og medaljer går i parade med byens ledende borgere, og den aktive pater velsigner festen og alle tilstedeværende.

En lille bunke gamle vinranker brændes af med ønsket om en stor dag og en vellykket høst, og så er det ellers tilbage til gyderne og alle boderne. Den store frokost afholdes på pladsen nederst i byen og er programsat til kl. 12, men franskmændene højtideligholder dog stadig principperne om det akademiske kvarter eller halve time, så klokken bliver nærmere 12.45, før alle er bænket ved de lange og veldækkede borde under de enorme og skyggefulde platantræer. I alt 6-700 mennesker deltager i frokosten.Det kræver en forudbestilling og –betalingaf 40 euro (cirka 300 kroner) propersona, og belønningen er et personligt bordkort og et overdådigt seks-syv retters måltid samt al den Vacqueyras-vin, du kan drikke. Ad libitum kender vi latinkyndige danskere det som, men på fransk hedder det ”vin à discrétion” eller ”vin à volonté.”

Alle retter serveres ved bordene, og det foregår stille og roligt, men effektivt. Stemningen er lystig, dog andægtig under de første par forretter. Musikken spiller, og der holdes et par enkelte små taler fra den store flagbesmykkede scene. Inden hovedretten serveres en Etincelles Glacées, en lille sorbet lavet på lokal spiritus (marc), og også kaldet Le Trou Provencal (det provencalske hul). Den renser afgjort munden og skaber hul og plads til mere vin, og nu kommer der rigtig gang i festen. Der synges, hujes, hejes og skåles med familie og naboer, samt nye og gamle venner. Man sidder i alfabetisk rækkefølge i henhold til sin afgivne bestilling, så man møder ofte de samme mennesker år efter år, og mange kommer langvejs fra for at deltage.

Stemningen stiger, og ceremonimesteren har kronede dage. Han lider, som mange andre franskmænd, af en form for munddiarré. Han taler meget og har svært ved at fatte sig i korthed.

Men han har styr på det og leder på fornemste vis fællesangen af lystige viser, nationale hymner og diverse hyldester til vinen og dens vidunderlige univers. Klokken er nu ved at være 16.30-17.00. Der bæres stadig vin ind (små 1.000 flasker i alt under sådan en frokost), kokken og hans mange medhjælpere modtager en fortjent hyldest for deres store indsats,og den franske version af vores ”hiphip-hurra” gjalder ud over pladsen hvert femte minut. På fransk har man problemer med ”h’er”, så det bliver til ”ip-ip-ip”, men meningen er den samme. Alle har haft endnu en god dag i Vacqueyras.

På gensyn den 14. juli 2005, og lad den ædru køre dig hjem. Det franske politi er blevet meget strenge med håndhævelsen af loven omkring kørsel med alkohol i blodet.

Bragt i Vagabond i nr. 6/2004

Vin-nyt!

  • 25 maj
    i november 2008 besøgte vi den sydlige del af det franske departement Drôme... læs mere
  • 25 maj
    Vaucluse og området omkring den storslåede bjergkam Les Dentelles des de... læs mere

Få vores nyhedsbreve

Nyhedsbrev - abonnement

Vi anvender cookies for at forbedre oplevelsen af dette websted. De er desuden vigtige for funktionerne på siderne. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler cookie-oplysninger på denne side: Cookie oplysninger.

Jeg accepterer cookies fra denne hjemmeside.

EU Cookie Directive Module Information